Hvorfor står kirkerne tomme?
Skrevet af Brian den 24 jul 2009 i kategorien Tro, Teologi
Sognepræst John Mikkelsen har i dag en ret tankevækkende artikel i Præsteforeningens Blad (nr. 30-31 2009). Artiklen bærer overskriften “Den ualvorlige automatkirke” - og tager sit udgangspunkt i det faktum, at der rigtig mange steder står næsten gabende tomme kirker søndag efter søndag; at langt de fleste mennesker kun kommer i kirken ved livets skæringspunkter: Dåb, konfirmation, bryllup og begravelse - og så til den årlige julegudstjeneste.
John Mikkelsens tese er, at folk ikke kommer i kirken fordi
…at den Gud, der forkyndes i de danske kirker, ham er der ingen, der tager alvorligt. Han er som en bedstefar, som alle ved, alligevel tilgiver alt det onde, vi har gjort; så hvorfor komme til ham, førend døden banker på. Komme kan man til en barnedåb og lytte til prædikenen for bagefter at gå hjem og snyde, lyve, hore og andet, for det får alligevel ikke nogen konsekvenser. Gud i himlen tilgiver alligevel det hele.
Ret interessant faktisk. Jeg er ikke i tvivl om, at det er det gudsbillede, som mange danskere render rundt med: Gud som en hyggebamse, der i sidste ende vil være god ved alle - og lukke hele den store flok ind i sit rige total uagtet troen på Jesus og livet her på jord. Og hvis det er sådan det er, hvorfor så i alverden spilde sin tid søndag formiddag på kirke, salmer og en mand i sort kjole?
Men to spørgsmål melder sig:
1. Hvor mange unge kristne - imu’ere fx. - render rundt med det samme hygge-gudsbillede - og som ikke tager hverken Guds lov eller synden alvorligt? Med andre ord: Gad vide om der ikke findes en hel del unge kristne, der lever deres kristenliv efter devisen “det går nok det hele alligevel, for Gud er jo god”…?
2. Det andet spørgsmål er så: Hvad skal vi gøre for at få flere i kirke; få flere til at tage Gud alvorligt - og ikke betragte ham som en hyggelig bedstefar, der i sidste ende bare er god ved alle?
John Mikkelsen svarer selv på det sidste spørgsmål. Og det er faktisk ret godt, syntes jeg. For man ville jo forvente, at svaret ville gå i retning af den gamle sang om, at man må ændre formerne - fx. få mere lovsang; droppe orgelet; ændre tidspunktet for gudstjenesten; få mere fællesskab med fx. spagetiegudstjenester osv. osv. - MEN det er slet ikke det svar, som John Mikkelsen giver. Han siger tværtom:
Måske skulle kirken i stedet for at forsøge på alle mulige og umulige tiltag med alternative former kigge lidt indad og se på den forkyndelse, som den præsterer. For det er stadig muligt for Gud at tænde en ren og enfoldig tro i menneskets hjerte. Dog må man ikke være bange for at forkynde loven for menneskene. Den er og bliver nødvendig, for at den Gud, der kommer til orde, skal blive taget alvorlig. Ingen må tro, at alternative gudstjenesteformer gør det alene. For det er ikke formen, der skal skabe indholdet, men indholdet, der skal skabe formen. Tabes det rette indhold, den rette Gud af syne til fordel for servering af pølser og sodavand, kan kirken lige så godt lukkes. Så er der da i hvert fald slet ingen, der ønsker at tage den alvorligt…..Vi ikke blot må, vi skal tage Gud alvorlig i hans helligdom, sådan som Gud er, ellers blæser folk på ham…. Den treenige Gud er den eneste, der kan skabe vækst i kirken, den eneste, der kan give forkyndelsen liv og ånde.
Jeg tror egentlig, at John Mikkelsen rammer lige på sømmet: Det, det virkelig er galt i vores gamle skrøbelige folkekirke, er forkyndelsen. Den er simpelthen alt for ofte alt for fattig, alt for udhungret - alt for meget “kilden i ørerne”.
Vi har brug for at høre mere end “Gud er kærlighed” til en spagettiegudstjeneste kl. 16.00 … vi har brug for at høre Guds Ord forkyndt sandt - fordømmende og frisættende - som lov og evangelium - til liv og efterfølgelse!
Guds Ord, der møder det enkelte menneske som lov og evangelium - DÉT er det eneste, der kan skabe liv og ånde i et menneskehjerte! - og dermed i kirken også.
